OK-mærket

Får du nok i løn? Din fagforening kan hjælpe dig!

Fitness-lærling blev snydt for 24.000 kr. i løn: Nu er der råd til kørekort og ferie

Fagforeningen HK hentede 24.000 kr hjem til Oliver: "Jeg skal have et kørekort og på ferie!"

Oliver Dean blev snydt i løn på sin læreplads i et fitnesscenter, men med hjælp fra fagforeningen HK fik han sin løn tilbage og en vigtig lektion i arbejdsmarkedets regler.

Snydt for tusindvis af kroner

Oliver Dean fik en barsk start på arbejdsmarkedet, da han i sin læreplads på et fitnesscenter i Roskilde blev betalt langt under det, han havde krav på. I over et år arbejdede han på fuld tid, men modtog kun 8.000 kr. om måneden. Uden at være klar over det, blev han snydt for både lønforhøjelser og pension, som han var berettiget til.

”Jeg havde mistanke om, at der var noget galt, men jeg havde aldrig troet, at min arbejdsgiver med masser af penge ville snyde mig,” siger Oliver.

Det var en stor lettelse at få pengene, og det føles som en luksus at kunne spare op til både kørekort og ferie. Min fagforening HK svarede lynhurtigt på min henvendelse!

Oliver Dean

Fitnesslærling

Fagforeningen tog kampen

Efter sin uddannelse indså Oliver, at noget var galt, og han sendte sine lønsedler til sin mor, der rådede ham til at kontakte HK.

Fagforeningen opdagede hurtigt, at Oliver ikke havde fået den løn og pension, han skulle have haft. HK tog sagen i retten, og Oliver samt en anden lærling vandt. Oliver fik udbetalt 24.000 kr., og den anden lærling fik efterbetalt 19.000 kr.

”Det var en stor lettelse at få pengene, og det føles som en luksus at kunne spare op til både kørekort og ferie,” siger han.

Vigtig lærdom om rettigheder

Oliver arbejder nu i Fitness World i Søborg, hvor der er overenskomst, og han føler sig tryggere. Men han er blevet mere skeptisk og fik derfor tjekket sin første lønseddel hos HK for at være sikker på, at alt var i orden. Han opfordrer andre unge til at gøre det samme.

”Mange unge tror, de kan klare det hele selv, men man har brug for en fagforening, der kan kæmpe for ens rettigheder,” understreger han. ”Jeg vil altid holde øje med mine lønsedler fremover.”

Jeg var blevet taget i røven, hvis jeg ikke havde haft min fagforening!

Oliver Dean

Fitnesslærling

De 2 hurtige!

Er der også en fagforening der kan tjekke min løn?

Ja det er der! Du kan ikke være sikker på, at du får den rigtige løn. Du kan blive snydt for tillæg, overarbejdsbetaling, feriepenge og pension. Oftest er der tale om fejl. Din fagforening har forhandlet din overenskomst - derfor ved de også, om du får den rigtige løn!

Find din fagforening her

Jeg er i tvivl om min løn er korrekt! Hvad gør jeg?

Du skal gøre som Patrick! Være med i en rigtig fagforening med overenskomst. De kender din løn, fordi de har forhandlet overenskomsten. Når du er medlem, kan du kontakte din fagforening og få tjekket din løn. Vi kalder det LønTjek.

Læs mere om løntjek